Forside > Introduktion > Nyheder > Forelskelse og kærlighed > Kærlighed og forelskelse er ren kemi

Nyheder

Kærlighed og forelskelse er ren kemi

Ifølge den amerikanske antropolog Helen Fisher har der i løbet af evolutionen udviklet sig tre forskellige netværk i hjernen, som har betydning for vores kærlighedsliv.

  • Lyst - seksualdrift
  • Attraktion - forelskelse, kurtiseren
  • Tilknytning - dyb følelse af samhørighed og hengivenhed i et længerevarende forhold

Hvert af de tre netværk har grundlæggende helt forskellige opgaver og er forbundet med vidt forskellige transmitterstoffet. Lyst-netværkets opgave er at motivere til parring med så mange som mulig og er domineret af det mandlige kønshormon testosteron hos både mænd og kvinder. Attraktions-netværkets opgave er at motivere os til at foretrække visse partnere frem for andre og er domineret af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin, og endelig er opgaven for tilknytnings-netværket at motivere parterne til at holde sammen så længe som mulig, eller i det mindste indtil deres afkom kan klare sig selv, og dette netværk er domineret afhormonerne oxytocin og vasopressin.

De tre hjernenetværk er udviklet på forskellige tidspunkter i evolutionen. Lyst-netværket er det ældste af de tre netværk og tilknytningsnetværket det yngste. Kærligheden kan ifølge Helen Fisher starte med udgangspunkt i dem alle tre. Den kan indledes af en tilfældig seksuel oplevelse, der med tiden fører videre til en dyb følelse af samhørighed, eller den kan starte som en forelskelse, der siden hen fører til, at parterne er sammen seksuelt.

Helen Fisher har især haft fokus på forelskelsen, og har igennem sin forskning forsøgt at dokumentere, at der tale om et helt grundlæggende biologisk og universelt fænomen. For det første støtter hun sig til en undersøgelse af 166 forskellige samfund, der kan vise, at udtryk for forelskelse forekommer i 89% af de undersøgte samfund (Jankowiak og Fischer, 1992). Der er med andre ord tale om et tværkulturelt fænomen.

For det andet har Helen Fisher sammen med andre forskere anvendt hjernescanning til at se nærmere på, hvad der sker i hjernen, når man er forelsket. I en undersøgelse scannede forskerne 49 mænd og kvinder, som var udvalgt, fordi de var vildt forelskede. Mens de lå i scanneren, fik de forevist to billeder: Et billede af den person, de var forelsket i, og et billede af en anden person, de kendte. Resultatet af undersøgelsen viste en tydelig sammenhæng mellem synet af den, de var forelsket, og en forøget aktivitet i ganske bestemte hjerneområder i det limbiske system, Det drejer sig om det såkaldte VTA-område - Ventral Tegmental Area - i bunden af hjernen og nucleus caudatus i midten af hjernen, der begge benytter transmitterstoffet dopamin. Dopamin er netop forbundet med opstemthed, glæde og en forøget opmærksomhed – præcis træk der ifølge Fisher kendetegner forelskelsen.

For det tredje finder Helen Fisher udtryk for forelskelse hos både pattedyr og fugle. De foretrækker som mennesker typisk bestemte partnere, som de kurtiserer, fokuserer al deres opmærksomhed på, gestikulerer venligt til, følger efter, slikker, berører, kærtegner osv.Desuden er denne tilstand hos pattedyr og fugle også forbundet med en forhøjet aktivitet af dopamin i hjernen.

Ill. To hejrer kurtiserer hinanden

Alt i alt mener Helen Fisher at disse fund dokumenterer, at forelskelse er et meget grundlæggende biologisk fænomen. Det er langt mere end blot en følelse, det er en primitiv drift, der har til formål at rette vores opmærksomhed mod den bedst egnede mage og sikre sig, at det netop bliver denne partner, der bliver medskaber af vores afkom. Ikke bare vier vi den udvalgte al vores opmærksomhed, vi forsøger også at undgå at andre rivaler kommer til fadet. Forelskelsen er et helt afgørende led i artsudviklingen og det Charles Darwin kaldte den naturlige udvælgelse af de bedst egnede. Ja ifølge Fisher er forelskelsen og dermed attraktionsnetværket, helt modsat hvad Freud mente, et meget stærkere motivationssystem end lyst-netværket. Hvis nogen for eksempel afviser vores seksuelle tilnærmelser, reagerer vi som regel ikke med at gøre skade på os selv eller andre. Men der er mange eksempler på, at mennesker kan finde på at begå selvmord eller slå andre ihjel, når den, de er forelsket i, ikke gengælder deres kærlighed.

Ole Schultz Larsen, 2009

Spørgsmål til teksten